12/4-13: KLM - Kristen etik og kristendommens værdier idag?

 Matt 5-7 (bjergprædikenen) og Luk 10,25-37 (den barmhjertige samaritaner).

Teksterne fra 1. Mosebog (se kilder og opgaver 2.2.2)

  

• Hvilke krav stilles der til det kristne menneskes livsførelse?
• Den gyldne regel: Gør mod andre, hvad du ønsker, de skal gøre mod dig.
• Handler meget om, at det ikke kun er i handling, men også i tanke, man skal være ren. Synd starter ikke med handling, men allerede i tanken.
• "...kan ikke tjene både Gud og mammon...": Have fokus på det åndelige frem for det materielle.
• "...bjælken i dit eget øje...": Fej for egen dør, kig indad.
• Vis barmhjertighed uden egen vinding (næstekærlighed).
• Hvilke krav stilles der til et samfund der er kristent?
• Bjergprædikenen handler om, at tro kommer indefra. Det er individuelt. Kun, den enkelte kan vide, at/om han har tænkt syndige tanker (vrede, begær, svig osv). Dette kan en stat eller kirke ikke vide. Derfor skal et samfund give rum og plads til at tro allerførst er et spørgsmål mellem individet og Gud. 
• Omsorg for svage mennesker og grupper

• Giver teksten udtryk for værdier, som kan relateres til Menneskerettighederne? Teksten om menneskerettigheder kan være god her...
• Artikel 1 - "...broderskabets ånd...": Den gyldne regel.
• Artikel 3 - "...ret til liv, frihed...": Om fjendekærlighed (...bed for dem, der forfølger jer...)
• Artikel 1 + 3 + 5
• Lighed og broderskabets ånd
• Giver teksten udtryk for værdier, som kan relateres til værdier i Folkeskolens Formålsparagraf (kristendom nævnes ikke direkte heri)?
•  Ligeværd: Den gyldne regel. Åndsfrihed: Bjælken i øjet
• "...forberede til medansvar, rettigheder og pligter...", "...tage stilling og handle..."
• Er noget symbolik eller dele af fortællingen, som vækker genklang i nutidens sprogbrug og symbolverden? Kom med eksempler fx fra litteratur, sproglige vendinger, kunst, musik mv. prøv at finde og vise eksempler hvor det er muligt (brug fx internettet).
  
  
• • Sætte sit lys under en skæppe; Øje for øje; Perler for svin; Den gyldne regel
  • Lige ret til behandling i sygehusvæsnet, The Green Mile, mange former for frivilligt arbejde (besøgsven, natteravn o.a.)
 

Onsdag 10/4-13
 
Et selvpsykologisk blik
Jan Tønnesvang

Motivation: knyttet til Selv og Identitet

4 RETTETHEDER:

1. Se mig, som jeg!
1. Minus fokus på kategori
2. Vis mig, hvem og hvad jeg kan blive!
 
3. Lad mig være lige som dig!
1. Følelsen af at høre til
4. Udford mig uden at knække mig!
1. ZNU, Vygotsky
2. Flow, Knoops
 

De fire grundformer kræver en passende mængde "psykisk ilt" eller selvobjektsfænomener (læreren)

 

Læreren er en vigtig faktor for elevens udvikling af selvet

 

 

Psykologisk ilt og internalisering:

(side 121-126)

1. Teamets opgave:
2. Udfold afsnittet
3. Relevans i en skolesammenhæng
• Opmærksomheden på, at man som lærer er en vigtig voksen person (selvobjektsfænomen) for børnene.
• Arbejde med forventningsstrukurer for de børn, der har etableret en modstand mod at skulle lære. Fx gennem psykologisk ilt (lysten til at lære - eksistensvitaliserende dynamik)
• Internalisering - dybdelæring, implicit udførelsesform
• Vi kan, som selvobjekter, overse børn med et lavt selv skjult under en stærk identitet (motivation)
 
4. Hvad blev I særligt optaget af?
• Internalisering, dybdelæring,
 
5. Hvordan i forhold til jeres studieprodukter?

 

 

Selvforståelse: Kulturelle

Biologiske

Psykologiske

Sociale

 

SELVET:          Betydningsfulde andre (Stern)

 

 

 IDENTITET: tidlige erfaringer - spiller sammen med nutid og tænkt fremtidgt)

Freud - Drifter

Tønnesvang - Selvet - Evner - Ambitioner - osv

Grundlæggende menneskeligt dilemma:
1. Vi er afhængige af andre for at blive autonome(uafhængige/”selvværdige”)!!
2. På grund af vores afhængighed af andres bekræftelse, får den anden magt til at definere vores oplevelser og tanker, Berit Bay
3. Derfor får magt og definitionsmagt en særlig betydning i forbindelse med relationer og lærerens og pædagogens rolle: VURDERINGER
Altså vores vurderinger og dermed fortælling om/til et barn betyder meget og noget, som rækker længere ind end ”ordet”.

 

TIL EVT. STUDIEPRODUKT:

 

1.  Rettetheder
2. Selv + identitet = motivation
3. Forventningsstrukturer sammen med ZNU
4. Psykologisk ilt
5. Min rolle som selvobjektsfænomen - en af de betydningsfulde andre
6. Fokus på, at tilgang gøres via team-samarbejde. Ikke hviler alene på den enkelte lærer.

Opgave 4.1.1 Eksistensen på trosvalgenes kampplads - Grimmitt Id

Gruppearbejde:

1. Drøft begrebet trosvalgenes kampplads, og giv eksempler på hvilke former for tro (religiøst, politisk, moralsk, eksistentielt), der byder sig til i Danmark generelt og i skolen specifikt.
    
1. Religion, politik, filosofi, videnskab, okkult
    

2. Drøft hvilke regler, der må gælde, for at kampen om trosvalgene kan blive åbne, respektfulde og konstruktive. Opstil 5-10 regler.
    
1. Åndsfrihed, oplysning, villig til at lytte, modtagelig for andres mening/holdning, respekt,
    

3. Drøft eksempler på de tre forskellige valg, vi efter Grimmitts opfattelse har på trosvalgenes kampplads.
    
1. Vi kan acceptere andres forståelse af det menneskelige og tro, at den er sand.
1. Tro på biblen
2. Tager forældres politiske overbevisning til sig
2. Vi kan forsøge at formulere vor egen forståelse af det menneskelige og tro, at den er sand.
1. Måden, vi i folkeskolen forsøger at ruste eleverne til egne kvalificerede valg.
3. Vi kan overhøre spørgsmålet og prøve at leve uden at tænke over det.
1. Berøringsangst.
2. A-politiske mennesker
3. Ex alkoholikere, misbrugere
4. Uselvstændighed
    

4. Drøft, hvordan I hver især er præget af kulturens/andres trosvalg.
1. Meget af vores livssyn er kristent funderet
2. Demografi
3. Prægning af forældre
    

Drøft dernæst, hvordan I har forsøgt at forholde jer kritiske til de trosvalg, I er indfældede i, og hvordan I har taget selvstændig stilling i forhold til trosvalgene.

1. Rejser og forholder til andre kulturer
2. Åbensindede
3. Foretage et aktivt i forhold til konfirmation
    

 

5. Drøft, hvordan I som lærere kan forøge elevernes evne til at problematisere egne erfaringer og de trosvalg, de er indfældede i.

 

Indsat fra <http://livsideer.via.systime.dk/index.php?id=182>

9. april - Kristendommens relevans idag?

9-11 Kristendommens relevans idag?

• Den religiøse dimension hos elever og forældre?
• Med baggrund i sidste uges snak om fordomme. Prøv at drøfte jeres fordomme om “kristne mennesker” og om “kristendommen”
• Unge kristne er tabere, der blev drillet i skolen
• Det er forældrene, der har bestemt, at børnene skal "elske" Jesus
• Tilskriver ulykker "Guds vilje" 

• Skolens dannelsesopgave

• Ikke længere at gøre til kristne borgere, men at bidrage til elevernes alsidige udvikling
• Se formålsparagraffen og fx Michael Grimmitt om trosvalgenes kampplads (se tekst i Livsideer 4.1.1)
• Religion (her kristendommen) som svar på eksistentielle livsvilkår. Hvad er indholdet af dette svar (gennemgås kort via billeder og illustration fra Livsideer kap 2.2 første halvdel)
• Skolen som det forum hvor forskellige bud på svar præsenteres.
• Spørgsmålet om kristendommen som baggrund for samfundsinstitutioner idag?
• Kristendommen som en del af værdidebatten og en strategi i kulturmødet.
• Lighedsbegrebet i kristendommen?

• Religiøs overfor social lighed?
• Sekularisering?

Hvad tænker tosprogede elever om tiden efter folkeskolen?

Foreløbige spørgsmål, der kan hjælpe os til at blive klogere på, hvad og hvilke mulige tanker de tosprogede elever gør sig omkring, hvad der skal ske efter folkeskolen:

Hvad er det, der kan eller tiltrækker ved de forskellige  uddannelsesmuligheder? Dette gælder både de gymnasial og erhvervsrettede.

Hvilke forventninger til fremtidig uddannelse eller erhverv er der på hjemmefronten? Dvs. forventninger fra familien.

Snakker I om uddannelse eller jobmuligheder efter folkeskolen der hjemme?

Har dine forældres uddannelse eller manglende uddannelse indflydelse på dine ønsker eller valg for fremtiden?

Har du snakket med studievejlederen og har det ændret dine tanker omkring tiden efter folkeskolen?

Hvad drømmer du om at blive eller være?

Interviews og egne fordomme.

Ved interviews er det en god ide, som interviewer, at blive klar over (være opmærksom på), sine egne fordomme og forforståelser, for at kunne lave et interview/undersøgelse så neutral som muligt. Det vil sige, for at undgå at "farve" den adspurgtes svar med sine egne holdinger.

Tiden efter folkeskolen for tosprogede

Vi vil gerne arbejde med en klasse fra klassetrinet 8. og op, og de tosprogede i disse klasser. Vores fokuspunkt er hvad de tosprogede elever vil efter den obligatoriske folkeskole - hvad er deres planer og hvordan er de nået frem til den konklusion?

• Selvforståelsen for dem selv og hvad de vil?
• Opdragelsen - skal de følge i faders fodspor eller blive hjemme og hjælpe til?
• Er der høj status i videregående uddannelse?
• Hvad er det der gør, at mange vælger den gymnasielle vej i stedet for EUC?
• Er der forskel på kønnene?
• Påvirker forventningerne fra familie og omgangskreds beslutningen om ungdomsuddannelse/videreuddannelse?
•  

http://www.eva.dk/tema/tosprogede-elever/tosprogede-elever-sproget-er-noeglen - Tosprogede elever - Sproget er nøglen.

http://www.rff.dk/files/RFF-site/Publikations%20upload/Books/Indvandrerne%20og%20det%20danske%20uddannelsessystem.pdf - Indvandrene og det danske uddannelsessystem.

http://www.uu.kk.dk/upload/materialer/rapporter/tosprog2003.pdf - tosprogede vælger uddannelse.

Fordomme om jyder

I dette indlæg blev vi bedt om at fortælle nogle fordomme om jyder, og vi har jo lært at fordomme ikke nødvendigvis er negative, så det er en blanding af positive og negative.

• De er en flok bonderøve(eller politibetjente)
• De er nærige - eller, de vil i hvert fald ikke betale fuld pris for noget
• De er mere afslappede, tager ikke tingene så tungt
• Imødekommende
• Elendige til grammatik
• Jordnære
• Pålidelige
• Sønderjysk er et sprog for sig selv

Interview

I dag har vi lært lidt om hvordan man interviewer andre og fået en masse guldkorn omkring dette. Vi har derefter prøvet at interviewe hinanden og se hvordan det fungerer i praksis, og udfra dette kan vi konkludere:

• Længden af svar afhænger meget af hvad emnet er - er det interessant eller ej?
• Følelsen af tilpashed afhænger meget af atmosfæren og lysten til at snakke om det valgte emne
• Interviewet bærer meget præg af hvem det er, der bliver interviewet - person A kan måske fortælle rigtig meget om hvad denne vil efter sin uddannelse, samt sine fremtidsplaner, mens person B måske ikke har et særlig uddybende svar om sin fremtid
• "Man kan ikke lytte med munden fuld af ord," - her menes, at hvis man skal lytte til hvad en anden fortæller, skal man ikke flette sin egen fortælling ind i, f.eks.: "... det var ligesom dengang hvor jeg..."

Forældremøde

Dette er et fiktivt forældremøde, der er udformet således at vi skal kunne argumentere for brugen af den kultursensitive undervisning.

 

I dette projekt om verden i 1970’erne som vi skal til at arbejde med, har det været vigtigt for os at tilgå emnet kultursensitivt, da vi i denne klasse(5.b) har elever med mange forskellige kulturer og baggrunde. Det har været vigtigt for os, at have en kultursensitiv tilgang til emnet, fordi dette indebærer at eleverne kan lære noget om hinandens samt forældrenes baggrund og levevis og derved kan de bidrage til læringen – især om hinanden. Ved at involvere eleverne, kan de som sagt lære om hinanden, endda også kognitivt – de kan ændre deres egne eller forældrenes mulige fordomme

• på elevernes præmisser
• læring ved deltagelse
• læring på baggrund af egen erfaringer(kognition)
• den individuelle relation til historien giver bedre læring
• relationen til hinanden giver bedre læring
• viden er magt - ved eleverne meget om baggrunden for de forskellige kulturer, er de selv i stand til at danne sig et indtryk og en mening

Derudover har det været vigtigt for os at gøre os nogle opmærksomheder med hensyn til at være kultursensitiv i undervisningen:

• Det er vigtigt at være kultursensitiv, men det må ikke blive et beskrivende kulturperspektiv - det vil sige, at man skal være opmærksom på ikke at skabe generaliseringer
• Man skal være opmærksom på graden af elevernes/forældrenes lyst til deltagelse/fortælling omkring deres egen, samt forældrenes kultur - de skal have lov til at sige nej
• Som før nævnt, er viden magt, da jo mere eleverne ved om hinandens kulturelle baggrund, des bedre er de selv i stand til at danne deres egen mening

 

Aladdin og Fyrtøjet

Eleverne skal kunne se lighederne mellem de forskellige eventyr, der har forskellige kulturer - den danske og den arabiske.

Aladdin

• Det onde element er troldmanden, der vil have lampen og lampeånden
• Aladdin går ned i en hule i ørkenen for at hente lampen
• Aladdin overvinder farer i hulen
• Aladdin kommer fra ingenting
• Lampen indeholder en magisk lampeånd der opfylder ønsker
• Aladdin finder et flyvende tæppe i hulen, som bliver hans transportmiddel
• Aladdin er forbudt forelsket i prinsessen
• Aladdin ryger i fængsel

Fyrtøjet

• Det onde element er heksen, der vil have fyrtøjet
• Soldaten går ned i en hule i et træ for at hente fyrtøjet
• I hulen overvinder soldaten farer
• Soldaten kommer fra ingenting
• Soldaten bruger senere hundene til at komme rundt på
• Fyrtøjet er et magisk element, der kan tilkalde hundene som adlyder ham
• Soldaten er forbudt forelsket i prinsessen
• Soldaten ryger i fængsel

Fordomme

Hvor kommer de fordomme fra?

• Tidligere erfaringer
• Fælles fortællinger
• Mediernes billeder og historier
• Menneskets hjerne er indrettet til at kategorisere information

Er det forkert?

• Det er ikke forkert, da vores hjerne er indrettet til at kategorisere information
• Det er på ingen måde forkert at have fordomme, vi har dem alle sammen
• Det er forkert, hvis man ikke vil bearbejde sine fordomme og se det fra et andet perspektiv

 

Det er helt normalt at man har fordomme om "de andre", f.eks. hvis man har mødt en indvandrer og bliver dårligt behandlet, så antager man at den næste indvandrer man mødet også vil behandle en dårligt - selvom det ikke altid er tilfældet. Eller f.eks. har man hørt i medierne, at alle rockere er store, skaldede mænd med tatoveringer og at de er farlige, selvom den næste store, skaldede, tatoverede mand du møder på din vej, er indbegrebet af venlighed.

 

Kort om Iben Jensens analysemodel

Baggrund for Iben Jensens analysemodel - taget fra Grundbog i kulturforståelse af Iben Jensen, 9. Analysemodel

Iben Jensen har et bud på hvordan man skal være opmærksom på de forskellige måder hvorpå kulturen påvirker vores kommunikation på - en model for interkulturel kommunikation, med fire analyseredskaber. Der lægges vægt på erfaringer , forestillinger om sig selv og andre og brændpunkter mellem parterne. Disse analyseredskaber skaber større bevidsthed om hvordan kultur, etnicitet eller identitet har indflydelse på kommunikationen.

 

Modellen er oprindeligt udviklet i forhold til interkulturel kommunikation mellem personer med samme status. Anvendes modellen i mere ulige relationer, vil det have vidt forskellige konsekvenser for parterne hvordan de fortolker hinandens udsagn. F.eks. har det vidtrækkende konsekvenser hvordan en læge tolker en patients opfattelse af sygdom, hvordan en politibetjent tolker en borger og hvordan en lærer opfatter en elev - hvis modellem bruges i sådanne ulige magtrelationer er det vigtigt, at man fokuserer på at magten ikke er lige fordelt i samtalen.

 

Starten på Uge14

Vi er lige kommet tilbage fra påskeferie og vi starter hårdt, men spændende ud.

Vi skal have en interkulturel uge i KLM og psykologi, hvilket egentlig er grobunden for denne blog, da vores nye lærer Thomas bad os om at oprette denne.

 

Vi håber at denne uge bliver lærerig og interessant, samt at vi får opnået de etcs point, der ligger på højkant denne uge.

 

Vi glæder os til at komme i gang, og se om Thomas kan lære os lige så meget som vores tidligere lærer Simon kunne. Men det tegner godt! :-) 

Introduktion

Vi er en gruppe på syv førsteårsstuderende på læreruddannelsen i Vordinborg, med vidt forskellige baggrunde, kulturer og aldre. Vi startede i vinters, d. 1. februar 2013.

 

Indtil videre kører vi et halvårligt forløb hvor vi kun har to fag, psykologi og KLM, der står for kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab. Til sommer burde disse to fag gerne ende ud i en succesfuld eksamen.

 

Efter sommer bliver vi så overført på den ny læreruddannelse - en overførsel, der kommer til at have stor indflydelse på hele vores uddannelse og udfaldet af dette er yderst spændende.